Table Of Content130 mm 150+3 mm 11,4mm 150+3 mm 130 mm
HAR DU LÆST Jette Egelund Holgaard er civilingeniør, ph.d. og lektor
ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Jettes
Jette Egelund Holgaard forskning er forankret i Center for Problembaseret læring
130 mm 155+3 mm 17,8 mm 155+3 mm 130 mm
230 mm BKPSASALTASoeaaueinnlrlrOnnbtsainseetseinntean rGii Se n PeWSZMHt efE KoeieMaeam nefiFsgicN afaunmteefdebdb edSPesrrseroleari eirc PmrnnlgnuFineguad-tsORneaanrnRssemFnuAssTenTERE DsDkfi Ptr Mo Ieb •••••••• Bos ee kkodnlågroeuceirnaaimeev tg .semlr dlb sFSFFLAAFenræteD nækpoookeaeørekvrrrnanterilra rrrbb va tlækeneneæi kdtgisss hlkeeebknrt gk g lettterbkvkeæi eejjekgsååå eelendd aaoeen tu ios odnmee,tfu podnr gsv knrpk epgot pdtrig ie oakanelm tnogrvuo græpfp n,mrrbkoneoæoh m edj åeabådedaleej idj råipien an eegfrep edevkndttdPnoeektgkgjrei rreterdridtRlidrtt oet sn en iv imfsyeeafmsaanOtblfrcy to isdelpnruretsogfge ieJilutrbbms:oergdl tglge drsEeafdeltk eerr eæeeasr rKiiegsn sse ajjnlr eefnrgmddk dTåtk ki a nsed fr p l mAaee erkttloipegkd peærg iltu,iRlererdrl r le rolsnre deiddiæmlBo eonrag r gjipfk flueegeiejEsootj eeaveneroese r kt Jrvog kfgefro ngkmte kot aDopkoaouj nltg dmntesgigorpåEanlernegd idalks ml mt lTøretrtnseetidemtet eb sgSidroåeef, keepol et ae p eac tm bosKrapleegosjg årrieidågOoatrktasatgubl . eoede sfvigåh Mlm lebgD enbtthtiei lågdjPie es.æ urachlå dd nkeoheerfL De ransroardsfmlcErebruaenmiedkngetni Kdeg ldeasvatafllgtfægSejie t arlll.ådtgåitee i eIrerk nklisrTDetere glln t sur ti dE uned oenpo me ipnTie gdfremnrg glsorn tnaeoeefrne ovkr eå tsdmj a kreæaj ukeia r eto opsmloaekd omr kdsænmrntmdkdfgftkauaeaaudø aatpa kp rrsgtrinrsrrn,bltbentbl eeebleinesnyeie kde. kge dokere ejesmjgsejkdismd ldnrniiosae igetsueote e drettvtmevp,lgtb rei titisidr,gdd, edæ op fsoihdekejeanojrdgseeroengroems e dremk vl bøip i gpegtl ægklnaipåaerårtgersr lrro ,meisg,e bkokb tojspnekieeetogeasgidøsrrkjj rlkmd id, ejltiio t eøae ekue epoafrtusnordtttrrg n det.tmobdmst eii dikkeljynelpr eeaoæbajbegrdekdntyne detrst ddnsph aeper moetee rårne rg ppoæbrlnc sus. råbek kedtekso ueljvrtst:eddj en daieimDoevegrdlekittnguee-----.. PROJEKTARBEJDETS KOMPLEKSITET VIDEN, VÆRKTØJER OG LÆRING PK VAINDIERTONA ,M VOMAÆCR JOKPGTE ØPJELEKTRE EORG TH LAKÆGAERDSINORGR IN-BTRASEEMUTSJSDEN (EREDT.)S FOTOGRAF: CHRISTOFFER REGILDFOTOGRAF: POUL ERIK NIKANDER FRANDSENREDAPAKTØRnErRNEoitAcn(ac vmho Pcn(amopbtfCCoeeaaennrliuiggikkaeBBmrEosnnNjjvdd n laasdpIIscoeddaeee aTTTattt reefIdrrm..stteiie))attoroosb ,,TætEeerr. tkirrs nnRReiue iccetå eirAlhRp,,jooHd ihh ldddprkfaiprssd,nnuogrse er VVo rkkraa..noHlrM tr dojiissiiifangrreP e jlvloooiej eddkkngknee. A hkcc roksseeAotdtkee uH..aoot mle ,,gGtrnlkeUU filsMrasmmCarppei nd nnnne nEwrpphhdoehhe giibi d år..egovvgmDleedd eofies eleeri ossdd,,sj rjek rrndOpepaåkeflee ee,sss nekm rur rrsrreiihakRoattt e stsrtllooseoerokejeeemeaooebNptptmrsdg rkk m ggk geiå ise((, ttlspt - RaRja lrooetrml.de.fln ne UURIIrrreoUetnnåia idiCaC ksr ppstdffmirnAe sn )æ)ooefåå os.s.glioei rr r stiSovPttrAeIIm mdirleeiunn nelme ana eetM.pdssaargt n ticeåm ettåteiotts Ddkaiivrariir rmttUg ooo ert t leuudffr ie annnosuunofontteSkdguosssg nlgrdr rffieet tudr ssSeoogdfseeeslrloekkra prrhse,ekk k Ee eenr terretnnnefKKmdirro ivo,bdvNt ooool shlci ibb reneoæs l lmmkiRse ooolld nirtaaaknsU.pr lggm midbdnnsesigrCiinoeseeeeeddruuos’gngeesrrrrrtt---- egj Pdeettesr k Hoamgepdleokrnsi-tReatsmussen (red.) Prjk PeæorBkomkLtbbk p–ealee spvtmereidronbeebcatr elesee,egr md råimeeebrtnai sdldsækleeearr rluiet ntditidgl dle æiaogkngnrknie enpe sngr looso oegjgegr eo.k tpEpt, rvaødonrvejbeeerne skk. jottdiamle ra bm(tPe aeBjrdrLb ae)e f avj sdneievgd e p sdneredolv bev.s liDe dpmeeåtr- eee orngg e ål apnenr nogd- e PBL TNDAhniikaojoanm laaOa jS svS teRetrengygbtaoeeafarrtgd g eTrhomassen (rv TPeehgBjoliLe.m )dH eaui snii Pn RhgByaeLbrn. meiøregrrv eeid re encndasn k1da5.b åm rosa geg r.fb,a æprihrne.gdd .my ogegtdi gp ahrteo udfen sdis eoUrrNv i(EsmeSs CooOg)
uddannelser giver et solidt afsæt for at få det bedste ud af arbejdsfor- ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Han
samfundslitteratur.dk
men. Forfatterne præsenterer en række modeller, idéer og forslag til, er tilknyttet forskningscenteret e-Learning Lab – center for
vP
hvordan man på succesfuld vis kan tage ansvar for egen læring gennem er brugerdreven innovation, læring og design. Thomas for-
wOedsknAhmamKoiMgdtstVdyistoAAvHoskkåiaeaaedetakyivgeéirgillmsaamwkkoeusda da nomnrirboegna r ba.s.rneedvsrlhnssea trk b erhdwdredinebmDia osvieir igln egnethis b,rueieieiiddi.rtc oke. esdtgder gsed eapsdumlnisriSkrhermrtkmtoooa eae aereeeegøa p eaUo dea itomntrsmlosnne rr isv240 mmer orf negeikbvisnv sgp ekalesgson g fsacefgoirp.ev dihskikn l rn nd udeuige vmtdtetedSrigeoreirvua aesse,ieenuen nrkepr eneki dimgikebrmdalonldeosrndtddulresyd etlO nrkseemieh r s e.rt sieesslkaeciråeao evi lkiveekntemerlli (frinp,mnmrrteeieregaphga rfo aohr lt i m rhe.etrk tlnefbbsbå ta fobrm roeov,t d,voåer1goæt irblt noi s ep irol d iefodpia e erdr9teedpri dl ddgnfosnsag feugæ dgrrhr 6renodnåteikoiele r a tgo sskiåa e.0upnvt reuiinteungnnånrdægfsnertlehgr)iitås rdtior kdeimdio . eva,kgget p.oo vk s er o sfudrteoeio,egH i lkareselådlrn tæ.stimgslraskld fnegigsl i.abkira a sene,e slgo lkfsv ke std e eNn te neimnsind usdmkernkk ioislrb keil oliddldåo isegn.ru ll daisin fbkter asiaegknveabrekisurpgb dseo ie ko sgerruoa d nvggletådsnoeu setvrh srergr .båodfio de tee h itad rsidb votei ioed vd,.f dirgvimsebr iørti sflvldt,gtpliomkeedmai tiia v ol diejisvlkds bt .odævesrsnknei gotvI rte e iedd ik ieSfr teb vdl .n9urn.oi sgvrdi reuan odBeedrei msiesesdaegid mv 7ardtga nmleNdkeskfkngo ee iegpeorm K8otvnsea daeae sfångr,a-enk,9oeær rgtbsknoøie8neg emdg snsoa fk 7kgia nssnrbgk oåem7rnæ eaeburae8tt kiKebeso deetgeisdie5rn bk-g faeek vnnm ekøon nm8en tfoeve9sb;ebreravohl ob 7 ghn,p i riifreimnoåm b sbdusg mærid-iket- ael3tedå,ld5nghssgioead eoeneevmecnktv en m19ee unnigdiuinonennsh feie nntg3 m3m dmoskæ,vadoesrøds emarl tko-ei ielek6edf nnbrkr1neeve U.iaorail,e ragigaene1n no k3drrrrsS,-dbgnvoins bs eeeea,rke6eo.g9iea eses iggds n.oe- 1-lemittlidn-a-elree-ig--ekl,9s-OM VIDENSKABELIG VIDENAsgerSørensenS V IBPPVVETERaKIIgDDE COm AEEa–IN gCgNNVVtieAAKers,EOIgnOIE SSieDkD LrRokSKSKevøSMrMEErE eoeAABrngSN Ns -edOisBnBimtERe EEsrGpNLLecIIiGG!ale H V(cid:65) Oa S(cid:65)(cid:44) Sasa(cid:70)f(cid:70)f(cid:79)ippmA(cid:0) (cid:0) dm(cid:33)A(cid:48)V(cid:84)ee(cid:84)eR fi(cid:69)(cid:69)cc(cid:78)svbun iig(cid:84)(cid:0)(cid:68)ineea(cid:50)s(cid:69)dDed(cid:82)kllk(cid:82)e(cid:69)(cid:73)sterU(cid:0)(cid:69)ea n (cid:51)l(cid:65)poiS(cid:78) 1b ts(cid:83)A(cid:84)rm(cid:69)3tLø (cid:82)k(cid:0)oein(cid:65)0(cid:34)(cid:67) rÆa rcvk (cid:89)es(cid:75)am(cid:69)beie(cid:0)p(cid:69)tnrS(cid:42)(cid:67)semurk(cid:82)es(cid:146)(cid:75)ssr(cid:0)lTeeci(cid:79).(cid:82)(cid:0)ebdg(cid:71)(cid:40)iln(cid:71)knaio (cid:69)gv(cid:79)(cid:0)lr(cid:51)(cid:78)ehig(cid:76)d(cid:77)(cid:83)re(cid:73)(cid:71)e(cid:69)d(cid:78)n(cid:78)e(cid:69)(cid:12)n(cid:0)(cid:0)(cid:51)(cid:75)(cid:79)(cid:86) (cid:115) (cid:115) (cid:115) B(cid:146)m(cid:84)r p(cid:65)(cid:0)(cid:83)SgvAsIos (cid:69)e(cid:0)(cid:0)(cid:0)i(cid:84)kk(cid:70)(cid:78)græs(cid:0)(cid:0)(cid:0)Ndtoe(cid:0)(cid:85)(cid:79)noraut(cid:83) (cid:86)egio(cid:33)o(cid:36)d(cid:41)(cid:0)(cid:0)(cid:0)d(cid:68)-e(cid:82)dVnbdbd(cid:78)(cid:75)(cid:73)s(cid:69)n(cid:68)egpi (cid:69)dge(cid:82)l(cid:73)(cid:69)teE(cid:84)envke(cid:84)(cid:83)(cid:66) se(cid:69)n(cid:69)(cid:0)(cid:82) ge,e(cid:73)i(cid:82)lro Na (cid:75)(cid:69)(cid:83)mdki(cid:69)(cid:0)to(cid:71) (cid:78)edtagl(cid:69)hl (cid:85)f(cid:75)ia(cid:78) ee(cid:74)Dp(cid:83)gn(cid:82) hvvsee(cid:68)(cid:78)fe(cid:0)(cid:84)b(cid:69)(cid:68)nroi(cid:75)ed(cid:69)ga.tTr (cid:0)d(cid:69)(cid:79)n (cid:82)i(cid:78)s(cid:69)os (cid:65)ur.nl(cid:82)ea(cid:69) ø A(cid:0)e(cid:80)vl t(cid:89)(cid:69)k(cid:0)(cid:66)pi(cid:69)dVd veb(cid:0)n(cid:70)enr(cid:71)(cid:0)nao(cid:0)(cid:86)(cid:82)(cid:84)(cid:75)(cid:83)gevelo(cid:79)glnIs(cid:65)(cid:73)i(cid:65)vb(cid:73)op(cid:76)(cid:84)(cid:76)in a (cid:68)D(cid:69)r(cid:71)k(cid:71)kde(cid:0)(cid:69)em(cid:86)istli(cid:66)gv (cid:69)le(cid:75)ee (cid:65)(cid:0)rE(cid:79)(cid:69)eneft e(cid:75) (cid:205)aee(cid:84)(cid:78)orevn(cid:78)(cid:76)r(cid:82)dNr(cid:73)i(cid:79) (cid:146)r(cid:68)td (cid:83)r(cid:73)ne(cid:83) ro e(cid:71).(cid:69)s t.dh a(cid:78)(cid:83)S(cid:75)(cid:69)(cid:75)dr s frn(cid:0)i(cid:78)ee on(cid:79)(cid:78)o(cid:75)gai(cid:0)v(cid:65)(cid:0)Ke.g (cid:8)(cid:0)(cid:83)mt n(cid:76)rv(cid:73)i(cid:71)ml (cid:66)(cid:68)(cid:85)Bn(cid:69) (cid:78)ddketA(cid:65)e tf(cid:0)i(cid:83)(cid:86)(cid:68)d (cid:82)(cid:71)l(cid:78)yeeu ln(cid:77)onaB (cid:0)f(cid:83)t(cid:84)dn(cid:69)ai(cid:89)(cid:12)nreoi(cid:86)(cid:69)grdn(cid:0)(cid:14)ldeS(cid:70)(cid:69)le(cid:82)e(cid:0) s(cid:73)r1r(cid:85)(cid:79)le(cid:77)ese(cid:78)(cid:77)(cid:69)a ee T(cid:0)7l klg(cid:86)(cid:78)(cid:82)in sv(cid:75)(cid:0)ind0l ge(cid:69)a(cid:73)tE(cid:69)(cid:143)(cid:80)ts(cid:68)e(cid:69)i (cid:76)+td ed(cid:69)etbv(cid:78)i(cid:68)eOt(cid:205)nv (cid:78)(cid:83) 3(cid:82)rn u(cid:84)errp(cid:0)vsi(cid:0)(cid:0) (cid:75)(cid:13)ee(cid:0)(cid:12)af Rdm(cid:109)(cid:69)edi(cid:75)(cid:0)n(cid:0)it(cid:73)ort(cid:84)ds(cid:0) r(cid:79)e(cid:83)a(cid:69)e(cid:78)um(cid:146)r(cid:65)(cid:68)Iesberæe (cid:71) o(cid:205)rks(cid:82)n(cid:0)(cid:78)(cid:74)ktr(cid:73)luø.(cid:69)(cid:69)(cid:77)n(cid:78) ids(cid:0)erk(cid:0)sa(cid:0)lridg(cid:72)ik(cid:66) (cid:82)(cid:0)ns(cid:69)i en ka(cid:79)b(cid:205)s(cid:84)(cid:0)t(cid:85)ve(cid:84)k(cid:79)d(cid:69)(cid:0)vældat.(cid:68)(cid:71)(cid:73)el(cid:83)i(cid:77) (cid:76)r aii(cid:71)k(cid:79)sb(cid:0)esagB (cid:69)(cid:75)r(cid:83)(cid:68)nblio(cid:82)(cid:69)ne(cid:65) nse(cid:82)ge(cid:205)(cid:12)k(cid:73)(cid:69)oos(cid:0)(cid:69)m(cid:69)(cid:78)et(cid:78)rvr(cid:0) (cid:68)tt(cid:84)egg t (cid:86) v (cid:82)(cid:0). e(cid:86)(cid:0)(cid:66)edi(cid:69)i (cid:80)k(cid:9)o(cid:75)(cid:78)e i (cid:73)nvG(cid:0)duf(cid:82)og(cid:68)io(cid:82)(cid:82)(cid:65)r(cid:69)(cid:73)non(cid:85)id(cid:0)(cid:0)(cid:65)nedirr(cid:69)n(cid:69)(cid:78)(cid:83)e (cid:0) r (cid:71)eue(cid:75)(cid:79)dtnseeb(cid:78)k(cid:70)(cid:0)(cid:65)na(cid:69)tn(cid:84)(cid:84) o(cid:80)s(cid:65)evrn(cid:83)iid(cid:77)(cid:73)(cid:69)ngns(cid:83)e(cid:83)dnkm(cid:78)r(cid:71)(cid:75)se(cid:82)ek(cid:0)de(cid:75)vt(cid:77)lae(cid:76)(cid:86)(cid:65)k(cid:65)æ,m(cid:65)m i(cid:65)(cid:69)r eb(cid:69)s aa(cid:66)s(cid:86)(cid:69) (cid:68)t(cid:70)h(cid:0)lgde(cid:78) s(cid:0)(cid:65)gbfv(cid:69)(cid:0)i(cid:69)s(cid:0)il(cid:69)tv æ rt(cid:68)g(cid:82)e(cid:83)(cid:82)asre(cid:82)vaoe(cid:82)e(cid:66)(cid:0)y(cid:78)(cid:84)rt(cid:69)eni(cid:0) tr(cid:85)dor,kmem(cid:69)(cid:69): (cid:83)ngtd.d(cid:68)reo (cid:74)(cid:14)(cid:0)de(cid:68)eeiat(cid:0)ee(cid:69)nr(cid:65)idde(cid:69)nnlirr(cid:13)--(cid:70): (cid:0)(cid:0) ANVENDT VIDENSKABSTEORISONNE-RAGANS18 mVANESSA m VSTANReEKfIlektereVt DteoriAbOruEg1 7i0 + v3i mdVANESSA SONNE-RAGANSmenEsNkBabeliRge opDgaNveSr TI FOTO: CHRISTOFFER REGILDV(cid:8)(cid:69)(cid:65)ki(cid:65)(cid:66)diOn (cid:70)od(cid:78)(cid:82)(cid:78)(cid:76)em(cid:14)Ad(cid:69)(cid:17)(cid:66) l(cid:86)e(cid:0) soh(cid:77)s(cid:69)N(cid:25)(cid:205)(cid:69)lragoke(cid:74)(cid:82)(cid:78)(cid:22)g(cid:83)(cid:68)E(cid:82)ials:(cid:68),(cid:143)(cid:84)d(cid:25) (cid:69) lSi(cid:73) m (cid:76)(cid:84) o(cid:9)(cid:0)(cid:76)a(cid:75)(cid:0)(cid:73)eK(cid:0)Sp(cid:86)(cid:78)AV (cid:79)p(cid:75)ner(cid:73)ø(cid:67)(cid:71)A(cid:71)g(cid:69)(cid:68) rvibu(cid:65)e(cid:69)e(cid:0)(cid:0)a(cid:69) t(cid:86)(cid:78)de(cid:82)(cid:72)Snv.(cid:78)d(cid:12)(cid:69)(cid:68)nve(cid:0)(cid:65)d(cid:83)kO(cid:74)(cid:83)ih(cid:14)r(cid:82)(cid:76)(cid:75)ek(cid:0)(cid:80)(cid:69).a(cid:0)(cid:79)aN(cid:65)l (cid:83)(cid:68)en(cid:65)v(cid:77)v(cid:66)(cid:89)tN(cid:70)i(cid:84)nd (cid:83)(cid:83)(cid:12)(cid:67)(cid:0)(cid:0)is(cid:143)(cid:83)e(cid:0)(cid:84)E (cid:72)(cid:85)(cid:69) f(cid:84)n-(cid:14)(cid:78)o(cid:85)(cid:84)(cid:79)(cid:12)s(cid:0)RU(cid:0)(cid:68)r(cid:68)n(cid:82)b k(cid:73)(cid:73)(cid:80)(cid:69)n(cid:0)A(cid:69)(cid:0)aiv(cid:80)1(cid:82)(cid:72)i(cid:68)n(cid:82)v Gb(cid:86)(cid:69)3(cid:205)(cid:14)d(cid:69)e(cid:73)(cid:68)s0(cid:78)A(cid:83)(cid:0)(cid:0)er(cid:41)t (cid:14) (cid:84)(cid:68)(cid:78) s(cid:0)e(cid:80)mlN(cid:0)si(cid:83)(cid:69)(cid:79)o(cid:82)t(cid:72)meeS(cid:65)(cid:84)e(cid:0)(cid:71)r(cid:65)(cid:73) i(cid:77)(cid:75)(cid:84)et em(cid:0)(cid:82)(cid:85).(cid:84) (cid:0)(cid:70)n(cid:73)(cid:146)(cid:84)(cid:79)(cid:83)e(cid:0)(cid:71) B(cid:68)(cid:70)(cid:82)(cid:75)kd(cid:79)(cid:69)(cid:69)(cid:69)(cid:69)oo (cid:82)(cid:76)(cid:78)s(cid:82)(cid:0)d(cid:143)(cid:0)ng(cid:12)(cid:48)(cid:78)(cid:0)(cid:80)eken(cid:83)(cid:78)(cid:69)(cid:83)(cid:82)rtn(cid:84)(cid:79)(cid:205)et(cid:77)(cid:89)(cid:0)es(cid:82)(cid:13)t(cid:13)(cid:73)(cid:0)(cid:0) (cid:0) sdat S voindneen-sRkaagbasntseori (cid:23)(cid:23)(cid:23)d B eo guppsedarrnoofmo sbjeraældkertrbtmtisenetfjygred rebleitrnl .oioga pgg .o r f pomgorj koepuukbrlisotlg gejphermåuek:dftpoleperrdem, red uloeslgeer rfmiønleggde rv emjleedd ePrBeL. d de videregående oblembaseret lærin stae NIunekntnisk ekddttnroæi e ttoiliur na lNvåotkji er gsfesStoei weterorer romL pgfkraæåe karo aerinneiggdn ng me gsL rmk ele oaadaeegnbrrvd g neFic r ai ikanrlrtoæaeng us md,kto niP.kmlf d Beipa,ee LstArPr y vto aBcrfilgsoahLbe rn-.ho,b sovlrapæfggoosh rrervU.dimdernnaej.geil ndve.or eedengH r ey usvaa eioindtd Perm djehtBua.seanL n Ndrm.kn iitmekeå rolvde seoleeradgerrj
ug indenfor såvel ordinære som videregående uddannelser.
225 mm AGkitttieo Dnusfuosr msk.nfli. n(rge d– .e)n grundbog (cid:23)(cid:23) kborumgm afu intikation og konflikthåndtering ddanne og pro Nl eimko uladjds afonrnseklnsien ogg b oersgkaænftisiagetor rsiisgk ipsærark msise.d forholdet mel-
(cid:23) evaluering lsje
ek
rt
a
r
PBL – problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående b Diana Stentoft er cand.mag., ph.d. og lektor i univer si-
e
uddannelser er skrevet af forskere fra Aalborg Universitet, som har jd tetspædagogik ved Institut for Medicin og Sundh eds-
forsket og undervist i PBL indenfor hhv. humanistiske, ingeniør-, natur- e Problembaseret læring teknologi, Aalborg Universitet. Diana underviser indenfor
læring og PBL ved de sundhedsvidenskabelige uddannel-
og samfundsvidenskabelige uddannelser. Bogen er således tænkt
ser. Hun forsker indenfor universitetspædagogik og PBL og
anvendt på tværs af fagene. og projektarbejde ved de er særligt optaget af studerendes læreprocesser og reflek-
Videnskabsteori for økonomi, sion samt den problembaserede læringstilgangs anvendel-
politik og forvaltning sesformer.
Jan Holm Ingemann videregående uddannelser
Anja Overgaard Thomassen er cand.merc., ph.d. og lektor
ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Anja
har beskæftiget sig med problembaseret læring både i for-
Jan Holm Ingemann hold til efter/videreuddannelse samt master-, bachelor- og
VIDENSKABSTEORI
FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING kandidatstuderende. PBL har også været afsæt for hendes
forskning i praksisnær kompetenceudvikling mellem uni-
samfundslitteratur.dk versitet og virksomheder.
samfundslitteratur.dk
Omslag: Annette Borsbøl / Imperiet
Jette Egelund Holgaard, Thomas Ryberg, Nikolaj Stegeager,
Diana Stentoft, Anja Overgaard Thomassen
PBL
– Problembaseret læring og projektarbejde ved de
videregående uddannelser
Jette Egelund Holgaard, Thomas Ryberg, Nikolaj Stegeager, Diana Stentoft
og Anja Overgaard Thomassen
PBL – Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser
1. udgave 2014
© Samfundslitteratur 2014
OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl)
SATS SL grafik (slgrafik.dk)
TRYK Narayana Press (narayana.dk)
TRYKT BOG ISBN 978-87-593-1878-2
E-BOG ISBN 978-87-593-2149-2
Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
[email protected]
www.samfundslitteratur.dk
Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun
finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-
DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget
herfra er korte uddrag til anmeldelse.
INDHOLD
INDLEDNING 7
Bogens intentioner 7
Bogens struktur 11
Læsning af bogen 13
KAPITEL 1 · HVAD ER PROBLEMBASERET LÆRING? 15
Hvorfor PBL ved de videregående uddannelser? 15
Overordnede principper for problembaseret læring 18
Hvad betyder en PBL-tilgang konkret for dig som studerende? 27
Afrunding 29
KAPITEL 2 · OM PROBLEMER OG PROBLEMFORMULERINGER 31
Problemformuleringen – projektets første og sidste skridt 32
Afgrænsning af problemet 39
Fra problemfelt til problemformulering 43
Problemformuleringen som projektets kompas 44
Den gode problemformulering 46
10 skarpe om problemformuleringen 49
Afrunding 52
KAPITEL 3 · AT PLANLÆGGE OG STYRE ET PBL-PROJEKT 55
Afgrænsning af problemet via Mind Map 55
Mål/middeldiagram 58
Tidsplanlægning – flowdiagram 60
Backcasting 62
Arbejdsorganisering – Gantt-skema 63
Fordeling af arbejdet 67
Afrunding 72
KAPITEL 4 · OPSTART AF SAMARBEJDET 73
Godt begyndt – halvt fuldendt 74
Projektgruppen som organisatorisk enhed og praksisfællesskab 75
Forventningsafklaring er første skridt 78
Fra forventningsafstemning til samarbejdsaftale 81
Samarbejdsaftalen med vejleder 83
Afrunding 88
KAPITEL 5 · SAMARBEJDE – FRA HENSIGT TIL HANDLING 89
Samarbejde som et samspil af roller 89
Om arbejdsgrupper, hyggegrupper og dysfunktionelle grupper 93
Kommunikationen i gruppen 96
Konflikter i gruppen 102
Konflikthåndtering 104
Afrunding 110
KAPITEL 6 · PBL OG IT 113
Hvorfor bruge it i projektarbejdet og hvordan? 114
Udforskning af undersøgelsesfeltet 117
Ressourcehåndtering (opbevare, gemme og annotere) 120
Dialog 123
Afrunding 131
KAPITEL 7 · EVALUERING AF DET PROBLEMBASEREDE ARBEJDE 133
Hvad er evaluering? 134
Om feedback i evaluering 136
Om at sætte mål og evaluere 140
Evalueringsforhold 142
Den løbende evaluering 144
Den afsluttende evaluering 148
Afrunding 152
KAPITEL 8 · PBL I ARBEJDSLIVET 155
PBL i videnssamfundet 155
Afrunding 162
FORFATTERPRÆSENTATION 165
LITTERATUR 167
INDEKS 173
INDLEDNING 7
INDLEDNING
Denne bog er til dig, der gerne vil vide mere om det at arbejde pro-
blembaseret og projektorganiseret. Det kan være, fordi du er påbe-
gyndt en videregående uddannelse, hvor undervisningen er tilret-
telagt ud fra dette perspektiv. Det kan også være, at du allerede har
erfaring med problembaseret arbejde på din ungdomsuddannelse,
men søger ny inspiration og nye værktøjer, der kan bidrage til at
kvalificere og udvikle dit arbejde yderligere på en videregående ud-
dannelse. Bogen kan også danne afsæt for tilrettelæggelse af under-
visning, der skal klæde studerende på til at arbejde i problembase-
rede grupper, og den er dermed ligeledes tænkt som et redskab for
underviseren, der skal formidle den problembaserede tilgang til læ-
ring.
BOGENS INTENTIONER
På både ungdomsuddannelser, mellemlange og lange videregående
uddannelser arbejder man som regel på et tidspunkt med større op-
gaver eller projekter, der i større eller mindre grad kan kaldes pro-
blembaserede. Sådanne projektforløb kan struktureres og gennem-
føres på mange forskellige måder, hvilket også bliver synligt i denne
bog. Bacheloropgaver og specialer er gode eksempler på længere pro-
jektforløb, der kan foregå både individuelt og i grupper. Derfor ret-
ter denne bog sig ikke udelukkende mod studerende og undervisere
ved såkaldte problembaserede uddannelsesinstitutioner, som ek-
sempelvis Aalborg Universitet og Roskilde Universitet, men henven-
der sig bredt til studerende, der skal i gang med et projektarbejde, og
som ønsker inspiration til at styre og organisere læreprocessen selv-
stændigt og i grupper.
PBL er forkortelsen af problembaseret læring, hvilket er en be-
8 INDLEDNING
tegnelse, der bruges både i danske og internationale sammenhænge.
PBL henviser til arbejdssituationer, der tager afsæt i autentiske pro-
blemstillinger og er kendetegnede ved de studerendes selvstændige
organisering af dette arbejde. Bogen indeholder en indføring i de
væsentligste principper bag PBL og giver samtidig en grundig in-
troduktion til de vigtigste elementer i det problembaserede projek-
tarbejde, sådan som det praktiseres i de danske uddannelsesinsti-
tutioner. Bogen indeholder også en række forslag og anvisninger til,
hvorledes et projektarbejde kan struktureres og gennemføres fra den
indledende problemidentifikation til den afsluttende evaluering, ef-
ter eksamen er gennemført.
At studere med afsæt i PBL er en aktiv proces, som kræver enga-
gement. PBL tager afsæt i den studerende og ikke et forudbestemt
pensum. Det betyder, at man selv er med til at identificere det pro-
blem, man gerne vil undersøge nærmere, og måden, hvorpå man
gerne vil finde frem til mulige løsninger og nye forståelser. Arbejds-
formen opleves ofte som intens og krævende, men samtidig oplever
mange, at det problembaserede arbejde giver energi, er fagligt inte-
ressant, meningsfuldt og vedkommende. Mange studerende trives
med læringsformens store frihedsgrader, der fx betyder, at man som
studerende har stor indflydelse på, hvilke faglige emner man fordy-
ber sig i. Således er der gode muligheder for at opbygge solide fag-
lige kompetencer inden for netop de områder, man har særlig inte-
resse for, samtidig med at grundlæggende teorier og metoder afprø-
ves. Som studerende har man mulighed for at skabe sin egen faglige
profil, men samtidig må man tage ansvar for egen læring og udvik-
ling gennem hele studietiden.
Gennem årene er der skrevet en række bøger og artikler, der på
forskellig vis behandler den praktiske organisering af problembase-
ret læring såvel som den teoretiske og politiske begrundelse for val-
get af PBL (se fx Kolmos, Fink og Krogh 2004; Krogh, Brødslev Ol-
sen og Rasmussen 2008; Mac og Hagedorn-Rasmussen 2013). Imid-
lertid oplever vi som undervisere inden for PBL, at der mangler en
bog, der kan favne det problembaserede arbejde, som det udmøn-
INDLEDNING 9
tes på tværs af studieretninger, fakulteter og uddannelsesinstituti-
oner. Samtidig er det vores oplevelse, som undervisere og vejledere,
at studerende oplever det problembaserede og projektorganiserede
arbejde som udfordrende og til tider kaotisk – særligt som ny stu-
derende uden forudgående kendskab til arbejdsformen. Hensigten
er, at man med denne bog i hånden kan opnå et indblik og få nogle
redskaber, der kan understøtte den enkelte studerende såvel som en
samlet projektgruppe.
Meget af litteraturen om PBL er skrevet med afsæt i specifikke
faglige områder og behandler særlige forhold omkring det at arbejde
problembaseret inden for områder som fx ingeniørvidenskaberne
eller samfundsvidenskaberne. Grundlæggende bygger denne littera-
tur på de samme perspektiver på læring og det problembaserede ar-
bejde, men sproget inden for de forskellige fagfelter varierer betyde-
ligt. Samtidig praktiseres PBL på forskellig vis på forskellige uddan-
nelser, og PBL har således ikke én bestemt udtryksform. Det er en
styrke, at PBL kan tilpasses, så den passer ind i en bred vifte af stu-
dieretninger. På den anden side er det også med til at komplicere
og skabe forvirring omkring, hvad PBL egentlig indebærer. Dette er
baggrunden for, at vi har ønsket at skrive denne bog. Bestræbelsen
er, at studerende på både mellemlange og lange videregående ud-
dannelser skal kunne finde bogen anvendelig. Det har derfor været
vigtigt at skrive en bog, der er relevant for såvel en studerende på
idrætsstudiet som en studerende, der læser til pædagog, ingeniør el-
ler psykolog. Bogens indhold kan på den baggrund siges at være af
almen karakter, og vi har udvalgt områder, som i udgangspunktet
er relevante, uanset hvilken uddannelse man tager. Derfor kan der
være emner, som er relevante for netop den specifikke uddannelse,
man er i gang med, der ikke berøres i bogen, ligesom der også kan
være forskellige måder, hvorpå man kan tale om det problembase-
rede arbejde. Nogle løser problemer, mens andre belyser problem-
stillinger, nogle arbejder individuelt, mens andre arbejder i grupper,
nogle arbejder med mange mindre forløb (fx cases) igennem et se-
mester, mens andre arbejder med ét stort projekt osv.
10 INDLEDNING
På denne vis kan bogen siges at være relevant for mange stude-
rende, men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvor og
hvordan man på det enkelte studie arbejder med PBL, samt hvordan
ens studie adskiller sig fra den mere generelle tilgang, der er beskre-
vet i bogen. Bogen er ikke tænkt som en erstatning for en lokalt for-
ankret PBL-tilgang, men derimod som et supplement. Det er således
undervisernes og vejledernes opgave at nuancere bogens udgangs-
punkt inden for de forskellige fagdomæner.
Ønsket om at skrive en bog, der ikke retter sig mod et specifikt
fagligt felt, men mod PBL i bred forstand, afspejles også i forfatter-
gruppens sammensætning, idet Nikolaj Stegeager og Thomas Ry-
berg er ansat på Det Humanistiske Fakultet, Jette Egelund Holga-
ard er ansat på Det Teknisk/Naturvidenskabelige Fakultet og Diana
Stentoft på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mens Anja Over-
gaard Thomassen er ansat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Grundet vores tilknytning til forskellige faglige miljøer på Aalborg
Universitet, og dermed også forskellige PBL-traditioner, har vi bragt
forskellige erfaringer og perspektiver ind i arbejdet med denne bog.
Vi finder, at dette er en styrke ved bogen, idet arbejdet i høj grad har
været tværfagligt. Med forskelligheden som afsæt har vi bestræbt os
på at udvikle et fælles sprog og afsæt for PBL.
Endeligt er det vigtigt igen at understrege, at hensigten med bo-
gen er at give en grundig introduktion til de vigtigste områder i det
problemorienterede projektarbejde. Vi har søgt at skrive en bog, der
både giver et godt overblik, og som er anvendelig og overskuelig. En
bog, man kan tage frem, når man står over for et nyt problem eller
en ny udfordring, og som man kan vende tilbage til på forskellige
tidspunkter i uddannelsen. Vores bestræbelse på at lave en bog, der
retter sig specifikt mod PBL, har medført, at der er visse områder,
der er udeladt. Det drejer sig om emner, som ikke specifikt knytter
sig til det problembaserede arbejde, men til det grundlæggende i at
skrive en akademisk opgave. Specifikt er det især spørgsmål om vi-
denskabsteori, forskningsmetode samt akademisk skrivning og for-
midling, der er udeladt. Der findes dog allerede en række gode pub-
INDLEDNING 11
likationer om disse emner, som det i høj grad er relevant, at man for-
holder sig til og anvender, når man skal udarbejde et skriftligt pro-
dukt i forbindelse med et PBL-projekt, hvilket vi vender tilbage til i
kapitel 2.
BOGENS STRUKTUR
Det problembaserede arbejde gennemløber ofte en række forskellige
faser fra opstart til afslutning, og forskellige emner er således rele-
vante på forskellige tidspunkter i forløbet. Det, der ved begyndelsen
synes svært, bliver rutine i takt med, at nye udfordringer opstår. Bo-
gens kapitler er udformet således, at de i hovedtræk følger struktu-
ren i et typisk problembaseret projektarbejde. Dog er der i projekt-
arbejdet også emner af mere gennemgående karakter, som er mindst
lige så relevante i kortere forløb, eller hvis læringen er tilrettelagt
omkring problembaserede caseforløb.
Oftest foregår det problembaserede arbejde i mindre grupper,
hvorfor de gennemgående fokuspunkter i kapitlerne er samarbejde,
koordinering, uddelegering og evaluering af samarbejdet. Samtidig
er vi naturligvis opmærksomme på, at det langt fra er alle stude-
rende, der igangsætter et PBL-projekt, som arbejder i grupper. Nogle
projekter skal ifølge den gældende studieordning udarbejdes alene,
mens der i andre tilfælde kan være mere individuelle grunde til ikke
at skrive i en gruppe. Et projektforløb indeholder dog som hovedre-
gel de samme elementer. Man støder på de samme udfordringer, og
man gennemløber mange af de samme processer, uanset om man
skriver i gruppe eller alene. Bogen er derfor relevant både for stude-
rende, der skriver i grupper, og for studerende, der skriver individu-
elt.
I kapitel 1, Hvad er problembaseret læring?, giver vi en intro-
duktion til de pædagogiske og didaktiske principper, som ligger til
grund for PBL. Endvidere beskriver vi det historiske grundlag for, at
PBL blev introduceret på danske uddannelsesinstitutioner. Som stu-
derende er det relevant at kende til tankerne, der ligger bag den pæ-
