Table Of Contentv
Historisk Bibliotek
D
an
m
ark
s T
ro
p
ek
o
lo
n
Danmarks Tropekolonier ier
Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien.
Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen på det
danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød, at Dannebrog vejrede over de danske
besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, indtil det blev strøget den 31. marts 1917 i Charlotte
Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Dansk Vestindien til USA, og afsluttede
Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i troperne.
Historisk Bibliotek
Historisk Bibliotek er en serie bøger om vigtige historiske begivenheder, danske som
udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale
begivenheder, der har præget såvel fortid som nutid.
Historisk Bibliotek er skrevet for historieinteresserede læsere fra 12 år.
Andre titler i samme serie:
v vv Historisk Bibliotek vv HHiissttoorriisskk BBiibblliiootteekk vv HHiissttoorriisskk BBiibblliiootteekk vv HHisistotorirsiskk B Bibibliloiotetekk HHisistotorirsiskk B Bibibliloiotetekk
1ImdIdsHHsboo eee1b8oimmgnr8osid 6i vt6sg 1v osuad44te8eardreon n.ti k e g–st afhr”ænekoåp 1ie leBmrdbrs8adetiyik6n epnlbafb r4do1ee le,gbi”dr8sd od sukge6feitepoed b4edhrro.r k. falæuhtr Bo æin eairronø rselr d sgkl te dpeelfeeenarnsrre ag sæk nisd noekPegeatlrk ,rde fnio eetoeaksg u rpbtkt estrielåeæksromi e ssktfglån jolaeoæeve rb omrme lnøs g limi gi sdf,eØnole atsardrr tnslg eteseotgeit rtsmdg etifru a g oepså vn.rosålr sKiugt m getD laåfrftt otnieiatygegrlteubri eeehbtg tn tkiheøt d ar rkilsi.fs tpugB tukoerlagrmonrnidgigsiskø neokaemnefme,sr mimble ub1edeeta8gernng6i ni ivg4o neSer,g gnS tuso.hlnåer edmosdevmeenignr d,f opedortåag , cn DHesnkyotbelrs batøleeln sseemIvcsoII1ImdIdsHHsbiactouuTe doo seeeS 1bii8nnnn go i mmpngnrfAta8Nosidoiesdu 6iici vlt6msgMes 1tuOrvni eosuiad s4t4tene8ldeairur d NeMr eopni vodni.ttoi k nl e u g–stfeis Uasfl hlrE”æerneakgauorånotp 1eLie cei o leBmc rdrSiebrors8sadLimemtortiEouycli k6n e pinlAolbanfabisnRi . ar4do1peesid Oltdse,g bnIi” dr8sid ieoe n iodEsttR sukggpne6nferi itiep doaed e s bst4ieededAhrrod ss.orru kri. u fal æeuahtDrr B ll emo tdæiinoie eeainfirssIronøer srrosa elr P ddeonn sgsrtkl c te dSpeecul fierseoiuieenanrUonsettrqlire nakg lissæk n niiusMdesad ncoseolkPes ngei oieiaatlom r kesp ,rdeet qi dfnio rc seeant oumeaumeks os g utte rpobtiurkit,ir isesntersi aeonlå mnescækssrostemdi es e iis icisktfgsflsptebnrmåno joølasa,eoeqæ hevei e nsrbl nq ommurmedgd uqlnsøesu dg lieioomemui a gsi iqsdf,ne iØ n ssicmoloe fguasts dmairdtoarrd atnmnsalagei ecterseontoonmgit ei ti r ttsasmd,gldl d eitiitf ori tcbus tau g ooatepesiå roelh,vn.tgp rosete ålr onr,qsK i ugntr t m eapgmedctDiua: laaidmåfrfeottota io tniie iaty.rfsnlmtngeg r alotembuqPeasri eee chrtoebutge mten tko ieihuea dørt a dt a ltr, rkdmgioeml sia i.fus tqnmp ugiBl ttmukiapucu,ioerln agtom rtmmocanvor anidrueotgiegdsct pis kuøtnq l n.ne ooka oie emgeusnPqilefmern,teruisar u e maaima buleemt t ruibme1mixeedlp eeinstpa8 emgenqircnne,girut6i n utniiq a ivogtlt4vo nevaSeuiuep nre,gu sgtosnS tumaaul sitsod.litthlnn åleoqee .ripin ei ddgrrumosuTtudeiae vn mimrtvoteeeepni eipoet gnrsb i d id ,fmxtael ni h ooo peledtnolci ir.lrurtåeagqi iun e,aTs cmlun uDem H e eeidogstasu nuiky siuostidurgt ab,eleefleor rinnses dbrqameltiuoid øul suebmes.i lrmnaaph t eti lis -no,itu ti e 1864 – Baggrunden, krigen, resultatet · Forlaget Meloni sseemIvcsoII1ImdIdsHHsbiactouuTe doos S eeeiin1bnn8n g opnifmmAtagnrN8odsoiiesuid i6clim vtM6sesgtuOrn 1ievi osu satedn44teld8iruea NeMr d rpiveoond iton.ti nlk ue feisg–Usstl alfEhrer”aægnauekrnotoåpeL 1 ceiei o c lreBSmriedorsbrs8LimadmortetEoucliy i ki6n eAopnllnabaifsnRib. apr4dosi1deOtdes le , gnI biiie”odr8esd ni EsottdR gsukpnngre6fe iiit depa e osedst i edb4eeAdhrrd ssorou.rr iuk . f eaalDræu hltl r Bemtod ioie æein enfiassiIrronerøsroa rs P elrd deonnsrt sgckl te Sdcu iepereslfoiuieenenaUoetrtqnlsirnre k laisg nsækiuM denissacsdo lnoekPse ni oigeeiaomatl esrkpet q,i rde df nrc iosan ee umtoumeeas ok stgt ueoi urrpbti,kirtis nees satronie mlnåscesæskstroed meis i i icie sssfktsfgptebnrlmoånø jsoa,laeqeo hæi eveensl nqrb moumdgd rmueq lsenudøs g ieoloiemu mai s g iqi sndf , i eØ ssnicmofolgeus adtmsiatoarddrarn mtansaeligc retesnooeontmit g ieit t asrt,lsdl dmdgi eitt oi iftrcbstuu oata g oeieprsoeål h,tgpvn .eteros onålrr ,q nsKiutr g eat mp mdcgieuatD:ai dlameoåforfttati io tn.rieifastnylmtn geg aomrqPletebuas ri eecertoeuhembetg ton tiekuia dhrae øt td lt a,r dmg oermk iila sui.fqsn tm ilputgB mtiuapukcu,inoerl tmo atgmrcamovon r anriueodtegidcgst p uistknqøln . one okaoie geeumsPqilnefrmenteru,iasu er aaam uiembmltte ri meubmixe1lp edeinspe etam8gnqiceer,nnirutg6 i nutniq a oi ivtlgtv 4o nevaeuiup Sneerus,g tosgmnaaS utul itssdlio.ttn hllneoåqe .ieprini d egrdruuTmostueiad n evimrmtvoteepeen eiipoet sgbnrid i mxdtael,fni h oo oelptnedloci i.lrurretåqiag iunea T,smlu cun eDm e Heiedogtassu uni siukystiodurg a,tlebeefelo rirnnesds rbqmealiutoid uø sulbems.ie rmlanaphte tili s -no,itu ti e 1864 – Baggrunden, krigen, resultatet · Forlaget Meloni 1ImdIdsHHsbsseemIvcsoIIoo iacteeeouuTe 1bd8soS immiingnrnnn8 go s ipnfAd ta6Nid vtoi6essugi 1icvl omsuMesatudOrn44tiee8iea srtendrldeonir u n.t NeMi k pivoed i g–tsot anl fuhr”æfneiseUksl oålEpera 1gauiernot leBmredL b rcesi8 oadc rSeietorsiyLimimk6nort epnElouclbaf b i Aolr4ndoa1iesenRi .l ae,gpsibdOtdi”dr8ssd nIod iie osuek ngie6feEsittRtgeppnnored i bi4e ddahrr e sosti.erde Ak. d f ssoraulæuhtrr Biu o eaDræi lnl eematidrioier oenø nrfisssIelr dersroa sg kl P tde eodnnsrpteelfc eeSencu aierrsnsoiruiren Uoeatgtq l isæk nnisk lis d nnoeiukMdePesacgseolatls nrki oiei a,rde om efnsipoetq eei dtoe arc ksasng um uume s rpbto kttte oiuesrtrii,eilråisenesæ kasroon mnmsi c sste sedsk tefgslii iciån jsofslpatebnrmeoæoøevsea, erqb hoim enrmsel nq l mnuøsdgd ug qlsiemudi gii eoo semduf, aeØsn qiolne i a tsssicmaorfgdurs r dmtinstoalgd aentmesaeotaeicgreitno ornmtsit mdg i et tasifr,ldl diu ai gt ooi etpcbsså tu oatvne.irrosoelåhl,r gtp etesKiu gont mr ,q g entDtr eap lamdciåuafrf:ttai dmoeotnoieitatayi ige g.rfsrnltlmetbun raio emeeqPeahsbtg t cn trktoeuemieheøt o iedu aa drra rktil lst,i .fdmgsoe mt ia pugB uqtnukm iltmoerliapucua,girmonn rtom tmnicadvo gi agsrueotisekdøc t pne uokatnqln.e mon oiee fmegeus,Pqilsrr n terumiimablu ee aa a uuebm1tterdimeemeixetlap 8geinsrpnn emgnqi6cie n,iruti iv g ut4oni q a neoStltve rv,gaeu iup ngnSe tuustossmaoa.ul hlitnsådlittenr leoq ee d.ipmosini dgrrduuTevtumeia n eeinmrtivoteepg nrei poet ds,fbid i m xotaelpniedohoo eltnrltåcagi i.lrur ,eqi c iunne aDTsmHlueuem e seidogntakysu oui siutstbiedurlg ar,leefs ebo riannesdtrqmeøllieuoid ue sulbnms.i r maapht etilis -no,itu ti e 1864 – Baggrunden, krigen, resultatet · Forlaget Meloni 1ImdIdsHHsbsseemIvtsoIIoo eee1biiac8tuuTe doimmesgnrS 8iionsnni g d 6pnfAita vctN6sgd 1oieuv iosuicoladm4M4test8uOrneaieirdnr setoen lnd.tiri uk NeMe sgpi–svto iaftohr”nlæ neeukoåfeisUpsl l1Eieen agau lreBnotmrdbrs8Lad cei eodtc rSiieyoisk6nLi mepnlmort bafEubclr r4 ido1Aeoeln laeienRi,g. abi”pdr8sd sidOdrs od nIsuk ogieoe6efe iniEtepttRogedpn ns br4e idhirr do.tr e s stiked. eA faliæuht ssorr Buoris u æin eaeDrlal ei mrrondøaioie erselrnf dssI sgderklsr a te P dpdeeelofnnsrte ceenatrSnsu ierrsreoiui cang sUækettql niisond kn oleisk PeiuMdegesancsaotllrk n ,i rdoei eiafnsomio s eeptetoqei eadk rcsg s aun u rp btumes kto m ttesetroiiuerlåi,eirækssrones amoin i m sec sssstktnefgdl esånii cijolasfeosptienræmeveoø brsba, eoqm rmie ensllnhnq øs m gu dglduiqmis u gdi sdfiee,ooeemØun sole iq anats i asrsidcmorrg u tsn sdmligf toetesdaeontmaaageieitr rtnosomndgcmit e tifr tas,lduild a gi oiep os i å tcbsttu vno.troseiårlroae lh,gsKpiu getet m otnrgeqtD ntr l,aeapåmdfrfitt ua: caiodmtnieiateyotaigego ir lt.rebufslmtnr i eeen aomqPehbatg tn tkcsritoehumeeøt do eie aru adrkrai ls i.ltfs, ttdmgompu gBi a tueukqn iloetrlmmiaapugcur,moinnr tomnitdmcagoi g s avisrueoktø dcnetok ape utneqmn. onelf meoe g,eusPiislr rnmqtiemrubilae e auaba u1ueemtdtreemetma8ixegli erninnspp gem6in qnce,i iirvuig 4o utntnieqa oSettvr ,g valegiup nnS tueuusstoso.aaulhl nåitmsdleirttn l eeoqde .mosipn i ddgrrueviTmtuueia eenn iimtvoteegpnrr ipdoe,ft es bid i o pxtaeled onihmoo reltntålagci .lru,re cqini iu DeaTHsnmeluusem e nido gkytaeosu it sibuestuidlurgra,les bee ao rinfntsdrøqmeelleioid eu sluunbm s . rmaaih teptili -no,is tu
Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie :
Napoleon 1864 NapolNeoanpoleon Englandskrigene Christian den IV Grundloven 1894 1864 NapoleNoanpoleon Englandskrigene Christian den IV Grundloven 1894 1864 NapoNleoapnoleon Englandskrigene Christian den IV Grundloven 1894 1864 NapoNleaopnoleon Englandskrigene Christian den IV Grundloven 1894
IISSBBNN 997788--8877--999922448899--11--99 IISSBBNN 9977881-- B8877a--99g99g2244r888u99--n11d--99en, k6rigen, re4sultatet IISSIISSBBBBNNNN 99 9977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 ChIIrSSIISSBBBBNNNN 99 9977i7788881---- 88B88s7777--a--999999g9922g22t444488r88899u99----n11i11--d--9999ena, k6ringen, re 4sudltatetenIISSIISSBBBBNN NN 99 99477778888----88887777----99.9999992222444488889999----1111----9999 EngIISSIIBBSSNNBBNN l 99 99777788a88--188-- B887777--a99--9999g2299ng44228844r89988u--9911--n--11d99--d99en, k6 rsigenk, re4surltateitgeIIIISSSSBBBBNNNNn 999977778888----88887777----e999999992222444488889999----1111----9999 IIIISSSSNBBBBNNNN 9999777788881---- B88887777a----99a99g9999g22224444r88888u9999p----n1111d----9999en,o k6rigeln, ree4sultoatetnIIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 GruIIIISSSSBBBBNNNNn 9999777788881---- B88887777da----9999g9999g22224444r88888u9999--l--n1111d----9999eon, k6rvigen,e re4sulntatet 1849
Forlaget Meloni 9977w88w8877w99.m99el22o44n88i99.d11k99 ForFloagrleatg Met eMlo99enlio77n88i8877999922T4488h99om1199as Meloni Rønn 99997777ww8888w88w8877w77w99.99.m99m99eel22l22oo44n44n8888ii99.99.dd1111kk9999 ForFlaogrleatg Mete Mlo99ne99lio77n7788i888888777799999999222244T448888h9999o11m119999as Meloni Rønn 999977w77w8888w88w8877w77w99.99m.99m99eel22ol22o44n4488ni8899.id99.11dk11k9999 FoFrloarglaegt eMt Me99l99oenl77oi77n8888i8888777799999999222244T448888h9999o11m119999as Meloni Rønn 99997777ww8888ww88887777ww9999..mm9999eell2222oo4444nn8888ii9999..dd1111kk9999 FoFrolarlgaegte Mt Mel9999oelno7777in8888i88887777999999992222T44448888h9999o11m119999as Meloni Rønn 99997777ww8888ww888877w77w9999..mm9999eel22l22oo4444nn8888ii99.99.dd1111kk9999 99997777888888887777999999992222T44448888h9999o11m119999as Meloni Rønn
99IISSBB77NN 88 9988778877--88997799--999922224444888899--991111--9999 v 99IISSBB77NN 88 9988778877--88997799--999922224444888899--991111--9999 9999IISSIISSBBBB77NN77NN 88 8899 9988778877887788--77--88998899777799--99--999999992222222244444444888888998899--99--99111111--11--99999999 v 9999IISSIISSBB77BBNN77NN 88 9988 9988778877887788--77--88998899779977--99--999999229922222244444488448888998899--99--1199H1111--11--99i99s9999torisk Bibliotek 9999IISSIISSBB77BBNN77NN 88 9988 9988778877887788--77--88998899779977--99--999999229922222244444488448888998899--99--11991111--11--99999999 99II99SSIIBBSS77NNBB77NN 88 9988 8899778877887788--778899--8877999977--9999--99992222992244224488444488998888--999911--9911--11H1199--99i9999storisk Bibliotek 9999IIIISSSSBBBB7777NNNN 8888 99998888777788887777----8888999977779999----999999992222222244444444888888889999----999911111111----99999999 9999IIIISSSSBBBB7777NNNN 8888 99998888777788887777----8899889977779999----999999992222222244444444888888889999--99--99111111--11--99999999 9999IIIISSSSBBBB77NN77NN 88 88 99998877887788887777----8899889977779999----999999992222222244444444888888889999----9999111111--11--99999999 9999IIIISSSSBBBB7777NNNN 8888 99998888777788887777----8899889977779999----999999992222222244444444888888889999----999911111111----99999999
99IISSBB77NN 88 9988778877--88997799--999922224444888899--991111--9999 DDFdbdVeeaoeensnsranitu sd3ni k2dnd1e9emd.e . klmvi sneoeaenaonlrror v ttitkneei sAldmi99 s 1eUIIes SS9vb TiBBSeee1e77NNnAnn7rr 88 t,1 foi, 99y Al6Co8877epr1g rf88hi778ere --ata i 88lk99mrkfreo77slaot99låo--pt uon99tleettog99derte22 22ndeeAn A44d ee44Om88ir.em88 e99E lvDea--99aretrn11l a ieG11i--kgnev99 a99 imrepe,en ådoajts drSgyeke kr smss,ot dt.smo ikTeldr sis hb tdbleoeueed mttatet ønueavdkkdsæ,.eee raErn edt odln aDsgt edec as .ees anrDotte nmdtmeeeat bknko vronusaoklirrgo,es bnde vfenieelhgarj mr eygoern ovdbrdedeeleer ioIgvl tns99v a99sreIIedvSStoIInSSrBBr ipDBB e 77øNNdp77eNNng aåa88r .88e99n nn d9988t77sse88 77e88kk.77t88--77e --8899 8899777799--99--999999992222222244444444888888998899--99--99111111--11--99999999 DDFdbdVeeaoeensnsranitu sd3ni k2dnd1e9emd.e . klmvi sneoeaenaonlrror v ttitkneei 99sAldmi99 IIs 1SSeUIIes SSBB9vb Ti77BBSeNNee1e77NNnAnn 7r88r 9988 t,1 foi, 9988y77 Al6Co8877epr88177g rf88--hi778ere --8899ata i 88lk99mr77kfre99o77s--laot99låo--p99t uon99tle99ett22og99der22te22 22ndee44An44 A44d ee8844O88m88ir.99em88 e99E --l99vDea--1199aretrn1111--l a ieG11i--99kgne99v99 a99 imrepe,en ådoajts drSgyeke kr smss,ot dt.smo ikTeldr sis hb tdbleoeueed mttatet ønueavdkkdsæ,.eee raErn edt odln aDsgt edec as .ees anrDotte nmdtmeeeat bknko vronusaoklirrgo,es bnde vfenieelhgajr mr eygoern ovdbrdedeeleer ioI99gvl tn99sIIv aSSsreIIedvSSBBtonr77BBr iNNpD e 77øNNdp e88n g aåa9988r .e9988n nn77 d88t7788sse 77e88kk--.77t--8899e 889977 9977--99--999999229922222244444488448888998899--99--11991111--11--99999999 99II99SSIIBBSS77NNBB77NN 88 9988 8899778877887788--778899--8877999977--9999--99992222992244224488444488998888--999911--9911--111199--999999 9999IIIISSSSBBBB7777NNNN 8888 99998888777788887777----8888999977779999----999999992222222244444444888888889999----999911111111----99999999 9999IIIISSSSBBBB7777NNNN 8888 99998888777788887777----8899889977779999----999999992222222244444444888888889999--99--99111111--11--99999999 9999IIIISSSSBBBB77NN77NN 88 88 99998877887788887777----8899889977779999----999999992222222244444444888888889999----9999111111--11--99999999 9999IIIISSSSBBBB7777NNNN 8888 99998888777788887777----8899889977779999----999999992222222244444444888888889999----999911111111----99999999 Danmarks
Historisk Bibliotek Historisk Bibliotek
IISSBBNN 997788--8877--999922448899--11--99 HubHediigessinttvoolearrniinsshdkkes BBdkeeiibbr. ,llB IIiidSSooøBBettgNNree ekk h r99 aeen77rrre88 pes --fknro88ær r77setge--væ99reeit99lte l22 se fbå44orvø88 rieg99 hel--et if11r sol --teoro99tmtfrioid evr issingotåttmeeigrl neiegsu hstt eisisrdpte.rodoregi sl okæmes eb breeag gfirvgaer nu1hn2 edåder.enr f, odra cnesnkterII SSIIasSSBBolBBNNemNN 99 9977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 HubHediigessinttvoolearrniinsshdkkes BBdkeeiibbr.II ,llBSS IIiidSSBBooøBBeNNttgNNree ekk h99 r99 77aeen7788rrre88 --pes --88fknro8877ær r77s--etge--99væ99re99eit99l22te l22 s44e fbå44o88rvø88 99rieg99 --hel--e11t if11r --sol --99teoro99tmtfrioid evr issingotåttmeeigrl neiegsu hstt eisisrdpte.rodoregi sl okæmes eb breeag gfirvgaer nu1hn2 edåder.enr f, odra cnesnkIIteSSrIISS BBasBBNNolNNe m 99 99 77778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 IISSIIBBSSNNBBNN 99 9977778888--88--887777--99--99992299442288449988--9911----1199--99 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999
99778888779999224488991199 Andre titler i 99sam77m88e88 se77r99ie99:224488991199 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 Andre titler i99 99sam777788m8888e88 s77e7799r99ie9999:222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999
IISSBBNN 997788--8877--999922448899--11--99 1864IISSBBNN 997788--8877C--99h99r22i1s44t888ia996n--11 4d--e99n 4. Engla1n8d6sk4rigene N1a8poII6SSIIlSSBBe4BBNNoNN n 99 9977778888----88887777----999999G99222244r4488u8899n991--d--11811l--o--996v99e4n 1849 1864IISSIISSBBBBNNNN 99 9977778888----88887777--C--9999h999922r22i441s4488t88899ia99--6n--1111 --4d--99e99n 4. Engla1n8d6sk4rigene N1a8pIISSoII6SSBBlBBNNe4NNo n99 9977778888----88887777----9999999922G22444488r88u9999--n1--11d11--8l--99o996ve4n 1849 IISSIIBBSSNNBBNN 99 9977778888--88--887777--99--99992299442288449988--9911----1199--99 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999 IIIISSSSBBBBNNNN 999977778888----88887777----999999992222444488889999----1111----9999
99778888779999224488991199 99778888779999224488991199 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 D99997777e88888888777799n999999222244448888 99991111f9999ransk9999e777788888888 777799999999222244448888999911119999 Dan9999m77778888888877779999999922a224444888899991111r9999ks Old9999777788888888t777799999999i2222d44448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 9999777788888888777799999999222244448888999911119999 Tropekolonier
Christian den 4. Englandskrigene ReCvhristiaon den 4.luEnglantdskriigeneon
Karsten Kjer Michaelsen
Thomas Meloni Rønn
www.meloni.dk www.meloni.dk
F
o
rlag Thomas Meloni Rønn
et M
www.meloni.dk elon
i
Danmarks Tropekolonier
Og så blev flaget strøget…
Det var den 31. marts 1917. På pladsen foran Fort Christian i Overdragelsen
Charlotte Amalie på Skt. Thomas gled Dannebrog stille ned Dannebrog stryges for sidste
gang. Til venstre ses det danske
ad flagstangen, mens ”Kong Christian” lød fra orkestret. Den
æreskompani. Til højre det
forsamlede mængde var stille. Øjeblikket var mere bevægende,
amerikanske.
end de fleste havde forestillet sig. Der var flere af tilskuerne, der
kneb en lille tåre, da Dannebrog for sidste gang blev strøget, lagt
omhyggeligt sammen og derefter overrakt til den danske guver-
nør Henri Konow. Det danske korps, der hidtil havde stået foran
hovedbygningen, byttede plads med deres amerikanske kolleger,
der var opmarcheret overfor.
Den nyudnævnte amerikanske guvernør Pollock tog nu ordet og
proklamerede De dansk-vestindiske Øer for amerikanske.
Så begyndte orkestret at spille den daværende amerikanske
nationalmelodi ”Hail, Colombia”, mens det amerikanske flag
blev hejst. Dermed var flere hundrede års dansk tilstedeværelse i
troperne bragt til ende. Tilbage var kun kolonierne, Grønland og
Færøerne, i de mere kølige egne af verden.
Men hvordan kan det egentlig være, at når man åbnede et atlas
i midten af 1800-tallet, kunne man finde små prikker i Indien,
Afrika og Caribien, der var danske?
Nu, hvor vi har overværet slutningen på det danske tropeeventyr,
er det på sin plads at hoppe tilbage til dengang, det hele begyndte.
Helt tilbage til dengang, Christian den 4. var konge.
3
Historisk Bibliotek Danmarks Tropekolonier
F A K T A
En hollænder kom til
Christian den 4.
byen
Der var stor forskel på det Danmark, der solgte De dansk-vestin-
diske Øer i 1917, og det Danmark, der blev regeret af Christian
den 4. fra 1588 til 1648. I 1917 var Danmark et meget lille land,
der i bedste fald kunne siges at spille anden violin i Europa. Et
par krige med et for Danmark uheldigt udfald i løbet af 1800-tal-
let havde parteret landet, der først havde mistet Norge og siden
Slesvig og Holsten. Danmark var blevet et lille og ikke særligt rigt
land.
ISLISALNADND
Født: 12. april 1577
Død: 28. februar 1648
Forældre: Frederik den 2.
ATLANTERHAVET
og Sophie af Mecklenburg
Kronet til konge: 1596
NORGE
Gift med Anna Cathrine
af Brandenburg i 1597 og SVERIGE
med Kirsten Munk i 1615. Bergen Kristiania Stockholm
ØSEL
SKOTLAND
F A K T A NORDSØEN DANMARÄKlvsborg KalmGaOrTVLisAbNyD RUSLAND
Århus ØSTERSØEN
København
Odense
SLESVIG
ENGLAND HOLSTEN
Hamborg
Christian den 4.’s rige
Helt anderledes så det ud for Christian den 4.’s Danmark. Det var
stort og rigt, og kongen var en af dem, som man regnede med i
Europa. Men alligevel var kongen ikke tilfreds. De andre euro-
pæiske lande var begyndt at anlægge kolonier i fremmede lande.
Herfra hentede de bl.a. guld og krydderier. Specielt varer fra
Østen var i høj kurs, og Christian gik måske og drømte om en
koloni i det fjerne Østen. Hvis han gjorde, var det som en drøm,
der gik i opfyldelse da hollænderen Marselis Boshouwer pludselig
dukkede op i København i 1618.
4 5
Historisk Bibliotek Danmarks Tropekolonier
Boshouwer påstod at være kejserlig udsending fra Ceylon. Kejse- Handelscentrum
ren havde brug for hjælp mod portugiserne. Hvis Christian ville De danske konger gjorde, hvad
de kunne for at gøre København
stille soldater til rådighed for kejseren, kunne han til gengæld få
til et knudepunkt for handel.
lov til at opføre et fort på øen samt få eneret på handel. Det lød
Det lykkedes dog aldrig helt.
næsten for godt til at være sandt, og det skulle det da også senere Men til tider var der dog ganske
vise sig at være. Men det kunne Christian ikke vide noget om. På godt gang i handlen i byens
havn. Her illustreret ved et
det tidspunkt var man nødt til at tage folks ord mere eller mindre
maleri fra 1800-tallet.
for gode varer. Man gik derfor i gang med at udruste en flåde,
som skulle sejle den lange vej til Ceylon. En tur om på den anden
side af jorden. Det danske kolonieventyr i troperne kunne nu tage
sin begyndelse.
4 5
Historisk Bibliotek Danmarks Tropekolonier
Stedet, hvor bølgerne synger
Dansborg Der er langt til Indien. Specielt hvis man skal sejle. På Christian
Fortet, som Giedde byggede i den 4.s tid var Suez-kanalen endnu ikke lavet, så derfor måtte
Trankebar, fik navnet Dans-
man sejle hele vejen rundt om Afrika. Det var på mange måder en
borg. Det skulle lede tankerne
tur ud i det ukendte for de fem danske skibe, der var blevet udru-
hen på Danmark. Det var sik-
kert også nødvendigt for de stet og den 29. november 1618 stod ud gennem Øresund. Forin-
danskere, der blev efterladt, da den var der blevet sendt et enkelt skib i forvejen under ledelse af
Giedde atter satte kursen mod
hollænderen Roland Crappé. Ham kommer vi tilbage til. Men lad
Danmark. De har nok tænkt
os vende tilbage til den store danske flåde.
på, om de nogensinde ville se
Danmark igen, da skibene og
Dannebrog forsvandt i horison- I spidsen for ekspeditionen stod Ove Giedde. Han var en ung
ten. adelsmand, der bl.a. havde studeret fæstningskonstruktion i Hol-
land. Den viden skulle han siden få brug for. Ved hans side stod
hollandske Boshouwer, den kejserlige udsending fra Ceylon. Tu-
ren til Indien var beregnet til at tage flere måneder, og det varede
ikke længe, inden der var uro på skibene. Ove Giedde benyttede
hårde straffe over for dem, der overtrådte reglementet på skibene.
Han håbede, at det kunne opretholde disciplinen. En af straffene
6 7
Historisk Bibliotek Danmarks Tropekolonier
F A K T A
Danmark
29. november 1618
Koloni
En koloni er en beteg-
nelse for en stats besid-
delser uden for dets
grænser. Danmark har
Februar 1619
foruden Grønland, Island
og Færøerne haft kolo-
April 1620 nier i både Asien, Afrika
og Caribien. Danmarks
Trankebar
caribiske kolonier blev
Ceylon
16. maj 1620 kaldt Dansk Vestindien og
bestod af de tre øer Sankt
Croix, Sankt Thomas og
Sankt Jan (som i dag hed-
der St. John).
I Asien havde Danmark
Trankebar og det noget
mindre område Frederiks-
nagore.
I Afrika havde man forter
Kap det gode Håb
på Guldkysten, det nuvæ-
Juli 1619
rende Ghana.
Ove Gieddes rejserute
Island blev selvstændigt
var kølhaling, hvor den straffede blev halet fra den ene side af i 1918. Grønland var en
skibet til den anden, vel at mærke under vandet!
dansk koloni indtil 1979,
hvor landet fik hjem-
Men disciplinen var ikke det eneste problem. Provianten var et
mestyre og blev en del
andet. Selvom man havde udnyttet hver eneste hulrum på ski-
af Rigsfællesskabet.
bene, var man nødt til at gå i land for at skaffe sig frisk vand. Det
Færøernes stilling var lidt
var en farlig affære, og selvom man lod mandskabet ledsage af
anderledes, da øerne al-
soldater, gik det ofte galt, og lokale stammer på det afrikanske
lerede fra 1812 regnedes
fastland overfaldt danskerne.
som et amt. Dette blev
slået fast med den første
Derudover kæmpede man med sygdomme, der tog deres andel af
danske grundlov, der blev
mandskabet. Så da Ove Gieddes flåde rundede Kap det gode Håb
vedtaget i 1849.
efter 8 måneders sejlads var mandskabet blevet 200 mand mindre.
Idag har Færøerne hjem-
Nu tilsmilede heldet til gengæld danskerne, der fik vinden i ryg-
mestyre.
gen på turen over Det indiske Ocean mod Ceylon. Den 16. maj
1620 fik man endelig Ceylon i sigte. F A K T A
6 7
HHiissttoorriisskk BBiibblliiootteekk Danmarks Tropekolonier
Det betød dog ikke, at det var slut med problemerne. Kejseren af
Ceylon, der ikke var kejser, men nærmere konge over en del af
Ceylon, tog venligt imod Giedde. Men krigen mod Portugal var
for længst afsluttet, og hvad der var værre: kejseren havde aldrig
hørt om Boshouwer, der i øvrigt var død på rejsen. Trods det fik
danskerne da lov til at bygge en handelsstation på Ceylon, men
eneret på handel måtte de kigge langt efter.
Langt om længe tilsmilede heldet nu danskerne, dog på en noget
Trankebars red tragisk baggrund. Roland Crappé, der var blevet sendt i forvejen
Trankebar havde ingen havn. på skibet ”Øresund”, dukkede nu op på Ceylon. Han havde holdt
Derfor måtte alle varer og per-
sig på afstand af danskerne i et stykke tid. ”Øresund” var nemlig
soner bæres i land.
blevet opbragt pga. sørøveri, og en del af mandskabet var blevet
henrettet. Men det var lykkedes Crappé at slippe bort. Han havde
ikke turde henvende sig til Giedde af frygt for, at han skulle blive
holdt ansvarlig for tabet af skibet. Men på det indiske fastland
havde Crappé fået forbindelse med en lokal fyrste. Fyrsten var
mere end interesseret i at skabe handelsforbindelser med Europa,
og med tilbuddet om en handelsstation i hånden og et løfte om
frit lejde turde Crappé godt komme ud af sit skjul.
Giedde tog imod tilbuddet, og danskerne fik foretræde for fyr-
sten af Tanjore. Danskerne fik råderet over det lille fiskerleje
Tarangambadi, som betyder stedet, hvor bølgerne synger. Det var
dog for svært at sige for danskerne, og navnet blev derfor hurtigt
til Trankebar. Danskerne fik lov til at opføre et fort og opkræve
skat i den lille by. Danmark havde fået sin første koloni.
8 9
HHiissttoorriisskk BBiibblliiootteekk Danmarks Tropekolonier
Et lille Danmark langt borte?
Landporten
Det eneste af bymuren, der blev
opført omkring Trankebar, der
er bevaret, er Landporten med
kong Christian den 7.’s mono-
gram.
Under kyndig ledelse af Ove Giedde gik danskerne straks i gang
med at bygge et fort i Trankebar. Fortet fik navnet Dansborg. Der
blev også skaffet returlast til skibene, primært peber. Med pebe-
ret på plads i lasten kunne Ove Giedde efter knapt et år i Indien
atter sætte kursen mod fædrelandet. Tilbage i Trankebar blev en
flok danskere under ledelse af den nyudnævnte guvernør Roland
Crappé.
Der var meget, der skulle gøres. Dansborg skulle gøres færdig.
Fæstningen var det faste holdepunkt i kolonien i mange år. Gu-
vernøren boede på fortet, og det var også her, at man opbevarede
de varer, der skulle sendes til Danmark.
Men dermed var arbejdet ikke færdigt. Hurtigt gik man også i
gang med at opføre en mølle, hvor man kunne fremstille krudt til
kanoner og geværer. I et ukendt land var det en fordel at kunne
forsvare sig, og da Crappé af erfaring fra tidligere ophold i Indien
vidste, at det kunne knibe med stabile og regelmæssige forsynin-
ger fra hjemlandet, var det en vældig god idé ikke at lægge sit for-
svar i hænderne på krudtforsyninger fra København. Krudtmøllen
blev opført i passende afstand fra kysten så evt. andre europæiske
magter, der kunne tænkes at ville erobre Trankebar, ikke kunne
skyde den i sænk fra havsiden for at svække forsvaret.
8 9
Historisk Bibliotek Danmarks Tropekolonier
Trankebar. Med etableringen af en koloni opstod der også et behov for danske
Den danske koloni omfat- institutioner. Man oprettede derfor bl.a. en domstol. Den skulle
tede oprindeligt kun selve byen
behandle de lovbrud og uregelmæssigheder, der kunne opstå i ko-
Trankebar. Det blev udvidet
lonien. De har næppe været mange, men signalværdien om, at det
flere gange, så det til sidst
omfattede et område på størrelse nu var danskerne, der bestemte i kolonien, var vigtig. Derudover
med Møn. blev der også slået mønt i Trankebar. Det er faktisk det eneste
Nederst på kortet ses byen
sted uden for det gamle fædreland, at det er sket. Det siges endda,
Trankebar.
at man stadig kan være heldig at finde gamle danske mønter på
stranden i Trankebar. Tabt af folk for flere hundrede år siden.
Med tiden blev Trankebar udvidet, så den til sidst var på stør-
relse med Møn. Der boede aldrig mange danskere i byen. Alli-
gevel satte de danskere, der var der, deres præg på Trankebar. De
opførte flotte huse langs hovedgaderne i byen, der alle fik danske
Trankebarmønt navne, som fx Kongensgade og Dronningensgade. Med danskerne
10 11
Historisk Bibliotek Danmarks Tropekolonier
kom også kristendommen. Der var opført et kapel på Dansborg,
men med tiden blev der også opført kirker i byen. I tilknytning til
kirkerne lå kirkegårdene. Her kan man stadig finde danske navne
på gravstenene, der vidner om, at en del af danskerne fandt deres
sidste hvilested i det fremmede.
Den gamle kirkegård.
Man kan stadig besøge de
danskere, der blev i Indien. På
kirkegårdene i Trankebar kan
man stadig se gravmæler med
danske navne.
Men Trankebar blev også brugt som deportationssted for besvær-
lige og åbenmundede danskere. Det fik præsten Jacob Worm at
føle, da han i bytte for sin kritik af den enevældige konge fik en
enkeltbillet til Trankebar.
Klimaet og for danskerne ukendte sygdomme var danskernes vær-
ste fjender. Ganske vist var der en gang imellem uroligheder og
fjendskab med den lokale fyrste og andre europæiske magter, men
de fleste danskere døde ikke i krig, men i sygesengen. Dette man-
defald sammen med ustabile forbindelser med Danmark truede til
tider med at tage livet af kolonien.
Værst var det mellem 1639 og 1668, hvor der ikke dukkede et
eneste dansk skib op på Trankebars red. Til alt held for danskerne
boede Eskild Andersen Kongsbakke i Trankebar i netop denne
periode. Han viste sig at være ualmindelig sejlivet, og da der efter
29 år endelig dukkede et dansk skib op i Trankebar, vejrede Dan-
nebrog stadig over Dansborg. Kolonien blev da styret af Kongs-
10 11
