Table Of ContentD A N S K
B I O G R A F I S K L E X I K O N ,
TILLIGE OMFAn'ENDE
NORGE FOR TIDSRUMMET 1587— 1814.
U D G IVET
AF
C. F. B R IC K A .
X IX . BIND.
VIND-OETKEN.
RETTELSER OG TILFØJELSER.
C F. BRICKAS BIOGRAFI.
KJØBENHAVN.
OTLPBHDAL8KE BOQHAHDBL, HOBDISK FOBLAO.
GRiEBRS BOGTRYKKERI.
I9OS
Med det nu foreliggende 19. Bind sluttes * Dansk biografisk
Lexikon*. Efter Rigsarkivar C. F. Brickas Død d. 23. Avg. 1903
overdroges Redaktionen af Værket til os undertegnede. Samtlige
Artikler lige til Værkets Slutning vare dog allerede bestemte af
Rricka og fordelte til Medarbejderne, ligesom ogsaa en Del af
Artiklerne vare indkomne. Vort Hverv har derfor i Hovedsagen
været at paase, at Biografierne indkom og vare affattede i Overens*
stemmelse med den i Værket fulgte Plan, og at udgive dem. Vi
have end videre ^ saaledes som det var Brickas Tanke samlet
alle Rettelser til Værket, af hvilke de fleste vare offentliggjorte i
tidligere Bind, i en fælles Liste, og vi have i denne indflettet en
Fortegnelse over alle Dødsfald blandt de i Lexikonnet biograferede
Personer, der ere indtrufne efter, at vedkommende Artikel var
trykt. Dette var det eneste Supplement, som Bricka ønskede
givet sit Værk. og ogsaa hertil forelaa Forarbejder. Endelig inde*
holder Bindet en Fortegnelse over samtlige Medarbejdere samt en
Biografi af Bricka.
Naar det store Foretagende har kunnet gjennemføres, skyldes
det først og fremmest den opofrende og trofaste Hjælp, som det
har modtaget fra Medarbejdtnus Side, og i Overensstemmelse med
den afdøde Leders Ønske bringe vi dem alle hans hjærtelige og
oprigtige Tak — hvortil vi knytte vor egen —^ for det store Ar*
bejde, de have udført, og den redebonne Bistand, som de have
ydet til, at læxikonnet kunde blive righoldigt og fyldigt. Den
materielle Mulighed for, at Værket har kunnet sættes i Gang og
føres igjennem, har CarlsbergføtuUt bragt, og til dettes Bestyrelse
rette vi ligeledes en varm Tak for den modtagne Hjælp gjennem
de mange Aar. 1 en lige saa stor Gjæld staa dog Offentligheden
og Udgiverne til den Gyldendalske Boghandel, der med stor Offer
villighed paatog sig Forlaget, og hos hvem Lexikonnets Ledere
altid have mødt rundbaandet Støtte.
Vi rette endelig en Tak til Grabes Bogtrykkeri for den Dyg
tighed, hvormed det har arbejdet, og for den Hjælpsomhed, hvor
med det har bidraget til, at Værkets Hæfter regelmæssig kunde
udkomme.
24. Dec,
L* Laursen. Joh. Steenstrup.
CARL FREDERIK BRICKA.
D engako (let tredje Bind af Biografisk Lexikon udkom,
undrede sikkert mange sig over, at Carl Bricka'% eget
Navn ikke fandtes deri. Det var et Brud paa de Prin
cipper, som ellers vare fulgte med Hensyn til, hvem der
medtoges, thi Bricka havde som Embedsmand og Viden
skabsmand, som Udgiver af historiske Kilder og l.eder af
Tidsskrifter og andre Vserker udrettet saa betydeligt, at
han kun ved Vilkaarlighed kunde blive udeladt og maatte
savnes. Men Bricka skyede fremfor nogen at trænge sig
frem, han vilde undgaa enhver Bebrejdelse for selvisk Op
træden; om han end havde levet, til Værkets sidste Bind
var udkommet, vilde det ikke have bragt hans Biografi.
Han vilde ved Værkets Slutning have kastet et Blik tilbage
paa dets Historie og Gang, han vilde have bragt en Tak
til alle dem, som trofast havde medvirket derved, ved
nogle Tal vilde han have redegjort for, hvor store Bidrag
han havde modtaget fra Medarbejderes Side. Døden kaldte
ham sørgelig tidlig her fra, og den har kun bragt en ene
ste Vinding, nemlig at Værket kan indeholde de savnede
Oplysninger om Udgiverens eget Liv. Denne Fremstilling
skal nu her gives — efter Evne, men paa en mere om
stændelig Maade end læxikonnets andre Biografier have
kunnet være fortalte, idet det vel maa kaldes rimeligt, at
IV BrUka, Carl Frederik.
man i det Værk, hvortil Brickas Navn vil være knyttet
fremfor til noget andet, hnder en udførlig Skildring af dets
Ophavsmand og Bærer. Ind i denne Skildring vil da ogsaa
blive knyttet Oplysninger om Arbejdets Gang og Historie.
I.
Ungdomsaar og Studietid.
«Skulde jeg skrive min Biografi, maatte jeg begynde
med den lo. Juli 1845, da jeg kom til Verden i en Vogn
paa Vesterbro, medens Bøsserne knaldede i Anledning af
Fugleskydningen». Saaledes skrev Bricka i en Dagbog 1S73.
Symbolsk for den stilfærdige Brickas senere Virken kan
denne hans Indtræden i Livet — ud for Trommesalen under
larmende Skud — ikke kaldes; heldigvis var Faderen til
stede og kunde bringe Hustru og Søn i Behold til Hjem
met paa Østergade. Faderen var Læge i Hæren l'keodår
Bricka. Han var født 1809, havde 1833 taget kirurgisk
Kxamen og var Aaret efter bleven Kompagnikirurg; efter en
toaarig Studierejse i Udlandet og ei\er at have taget Licentiat
graden var han 1842 bleven Underlæge (III. 58). Moderen
hed Marie Dorothea Ripperger. I Ægteskabet var der allerede
født en Søn, nu kom den anden, der i St. Petri Kirke blev
døbt med Navnet Carl Frederik. Men iVIoderen var ikke
stærk af Helbred, og hun døde allerede 2. Marts 1847; Sønnen
havde derfor ingen personlig Erindring om hende; pietetsfuld
søgte dog hans 'l'anke, hvor gammel han end blev, ofte til
hende, ligesom hans Blik gjerne hvilede ved Moderens Billede,
hendes ydre Træk syntes at være gaaede i Arv til ham. Otte
Aar efter hendes Død ægtede Faderen CeciUa Ammendarpt ^n
Datter af Major P. H. Achen og tidligere gift med Sognepræst
Bri<ka, Carl Frtdoik.
Ammentorp; sine Stifsønner omfattede hun med den varmeste
Kjærlighed.
Hvad Cari Bricka godt huskede, var, hvorledes han
den I. April 1852 forknyt og ængstelig første Gang van
drede til Melchiors Borgerskole. Tre Aar senere aabnede
Metropolitanskolens store Port sig for ham, paa samme
Dag som for Johannes Steenstrup, til hvem han fra da
af gjennem hele sit Liv var nøje knyttet. Bricka var en
flittig Elev og næsten altid blandt de øverste i Klassen.
Del sidste Aar i Skolen var ikke netop egnet til Stu
dier. Frederik VII døde, og Krigen stod for Døren; kun
faa Uger efter Tronskiftet maatte Faderen drage til Slesvig,
han fulgte som Divisionslæge med Hæren til Danevirke.
Det er betegnende for det stilfærdige Hjemmeliv, Carl Bricka
som Dreng havde ført, at først Faderens Fraværelse gjør
ham til Brevskriver: <Jeg har nu i over 10 Aar ikke skrevet
et Brev» — skriver han til Faderen, der opholdt sig ved
iste Divisions Stabskvarter i Brodersby ved Slesvig; han
kan glæde ham med Meddelelsen oro, hvor smukt han i
Skolen har overstaaet Halvaarsexamenen. Saa kom Tilbage
toget fra Danevirke I Natten efter den 5te Februar; det
nedslog alt Mod og bragte ikke mindst de unge i Oprør.
Carl Bricka tabte dog ikke sin medfødte Ro; han fortæller
Faderen (den 14. Februar): «af mine Venner vare flere
forbitrede paa mig, fordi jeg straks erklærede, at Tilbage
toget vistnok var det bedste, der kunde gjøres», og han er
meget vred over den Uret, der tilføjes de Meza og Kauff-
mann. Nogle Maaneder senere syntes det, som om ogsaa
Broderen Georg skulde drage til Hæren, idet han meldte
sig" paa en Uddannelsesskole for Reserveofficerer til Artil
leriet; dog sluttedes Freden, inden Skolen var endt. Carl
læste uagtet Forstyrrelserne med største Iver; «han er meget
flittig, men alvorlig som en sat Mand», saaledes lyder Mo-
